How did this s**t happen - or to be more polite - how did I happen?
My view on the world and it's affairs.
Search This Blog
Populære indlæg
-
Afrika Plan ----------- strategisk: det handler om stoppe strømmen af migranter der aldrig vil have en chance for at få ophold. takti...
-
hvad med at benytte private underleverandører? forældrene kan lave ungernes menu for en uge eller måned ad gangen. på den måde kan forældren...
-
det starter med sorte huller. de suger alt ind. tiltrækningskraften er så stærk at selv ikke lys undslipper. Det tryk der er i et sort hul b...
Saturday, July 14, 2018
Afrika Plan
-----------
strategisk:
det handler om stoppe strømmen af migranter der aldrig vil have en chance for at få ophold.
taktisk:
de tager afsted fordi de ganske enkelt ikke har nogle muligheder.
de er ikke forfulgte. eller i fare. de kan bare ikke få en uddannelse og derefter job.
derfor er det der der skal sættes ind.
operationelt:
når de møder op i Danmark og søger asyl (det er det der skal flyttes til uddannelsescentereret eller et modtagecenter) så screenes de. kan de få asyl ryger de videre i til det system. kan de ikke får de tilbud om uddannelse og hjælp til opstart af virksomhed i hjemlandet. denne aftale kræver at de skriver under på at de ikke er forfulgte i hjemlandet. derfor vil det også være nemmere at sende dem hjem igen.
udgifter til uddannelse kan tages fra ulandsbistand og hjælp til opstart kan erhvervslivet/private tage sig af. hvordan? arabiske lån. den unge låner et beløb der dog udbetales i rater, blandt andet for at modvirke snyd og plyndring af den unge når de kommer tilbage. der udbetales måske 95% af beløbet, det vil sige at de der støtter tjener 5%. om nogle vil oprette en ngo der giver de lån gratis via crowdfunding eller lignende er også en mulighed.
jeg forstår godt at en nyuddannet ingeniør hellere vil blive i Danmark og arbejde og det er surt for os hvis vedkommende er dygtig men forholdende i Afrika er som de er blandt andet fordi de derkan, bliver hvor de kommer frem i stedet for at tage tilbage og skabe værdier der.
den nærmeste ambassade tager sig af det lavpraktiske.
* det her er lidt løst. der kommer en mere udførlig i løbet af de næste par uger ;)
Friday, March 23, 2018
DR og licens - friheden til at vælge fra
Tuesday, October 24, 2017
privatisering, frihed og mad til ungerne i institutioner
hvad med at benytte private underleverandører? forældrene kan lave ungernes menu for en uge eller måned ad gangen. på den måde kan forældrene sikre at ungerne spiser det "rigtige", halal, veganer eller saftige burgere med det hele.
ungerne kan jo være med derhjemme til at vælge så de får noget de kan lide og så vil de heller ikke brokke sig over at de andre spiser noget andet. det er også en god måde at lære poderne at vi er forskellige på.
der er 2 problemer umiddelbart. økonomi, som burde kunne lade sig gøre hvis flere institutioner eller kommuner går sammen. og så er der snakken om kvalitet hvor tilsyn er, først institutionens (de ser jo maden dagligt) ansvar og dernæst kommunens (de har det overordnede ansvar).
men lad os hellere vælge tvang og forbud.
den enkelte institution har en liste over leverandører i området og derfra kan forældrene frit sammensætte menu.
når maden ankommer har personalet en liste de fordeler maden efter.
betaling? enlige på kontanthjælp (eksempelvis) kan for eksempel få et tilskud eller hel dækning alt efter økonomi.
de der har ressourcerne må til lommerne selv.
jeg ved godt at det betyder at nogle børn vil forbruge en højere del af budgettet end andre men er det vigtige at ungerne får hvad de ønsker udfra forældrenes præferencer eller at alle får lige lidt?
og da institution og kommune udvælger (og godkender) leverandører så burde sundhed og lignende være dækket.
på den måde kan Mohammed få kebab og Mogens flæskestegs-sandwich... og hvis forældrene syntes det er ok kan det omvendte også lade sig gøre.
Thursday, June 22, 2017
frihandelsaftaler
Tuesday, June 20, 2017
borgerløn
Saturday, May 27, 2017
selvkørende biler og den 4. industrielle revolution
Tuesday, January 17, 2017
Fuck overfladisk kommunikation og smalltalk!
men hvis ens engagement i egen mening ikke strækker sig til mere end at klikke “like” så er jeg ikke interreseret i at høre den. i min optik er det at sige “jeg er enig med dem der er enige med de andre”. det er et problem at debatten bliver mere overfladisk og ligegyldig. nogle mennesker mener det er så vigtigt for alle andre at høre at nu har de været ude at handle. det er de fleste af os hver dag. det rager mig en høstblomst om der er tomater på tilbud i super-brugsen. hvis en af mine venner bliver kunde nummer 1000000 i netto og vinder en måneds forbrug af netto varer syntes jeg det er en sjov historie og vil meget gerne vide det. men ellers, nej.
mit problem er at min adhd gør at min koncentration ryger hvis jeg får 3 − 4 sms’er på 5 minutter. det tager mig timer at komme i gang igen. nogle gange kommer jeg ikke i gang igen og hvorfor? fordi folk mener at jeg skal tvinges til at tage del i deres - undskyld udtrykket - lort. nogle gange har jeg haft lyst til at tage et billede af indholdet af toilettet efter mit første morgenbesøg og tilføje teksten: “se en flot bæ jeg har lavet her til morgen”.
jeg har prøvet at give igen med samme mønt og man får intet svar retur. derfor mener jeg at det er overfladiske ligegyldigheder. jeg har haft forsøgt at ignorere det, blandt andet ved at slukke telefonen, men så går det ud over min email (her er der så muligheden for at markere folks email-adresse som spam, heldigvis).
jeg har sågar været ude for folk der begynder at spørge mig om hvad det ene eller det andet stykke software koster. klokken 22 om aftenen. jeg svarede naturligvis forkert med vilje og fik den rigtige pris retur. altså var vedkommende udemærket i stand til at finde prisen selv. og spørger man ind til om folk eksempelvis skal til at lave musik på computeren er svaret “nej, jeg vil bare gerne vide hvad prisen er”.
når jeg vågner om morgenen så ligger der allerede 10 sms’er fra folk der absolut skal vide om jeg har sovet godt, hvad jeg skal have at spise, hvad jeg skal lave resten af året. hvordan er vejret. og når man ikke har svaret hurtigt nok så er det “hvorfor svarer du ikke? sover du”. ja, klokken er 3 minutter over 6. “svar nu, jeg er ensom”. nej, man er ikke ensom fordi man har været alene hele formiddagen. man er ikke ensom bare fordi man ikke har fået en sms de sidste 2 timer. man er ikke ensom fordi der ikke er nogen der klikker like på et billede af ens nye sko.
jeg vil meget gerne vide det hvis der sker noget ud over det sædvanlige. men hvor mange gange forventer folk at jeg gider kommentere billede nummer 5000 af deres kat der slikker sol i vindueskarmen. det hjælper jo ikke engang at lade være med at svare for så kommer det samme spørgsmål bare igen og igen og igen. ofte 3 −4 gange hurtigt efter hinanden. jeg syntes ikke det er sødt når et lille barn tigger om slik i netto (men kan udemærket sætte mig ind i hvorfor) og slet ikke når voksne mennesker tigger - ja, nærmest kræver - opmærksomhed på den påtrængende og anmassende måde (her er så ingen forståelse overhovedet).
og hvis man endelig så svarer ærligt på hvad man skal hele dagen - hvis man altså skal andet end lige ned at handle - så får man “ok”, “he he” eller “det vil jeg også gerne” tilbage. og så bliver den ellers sendt videre til alle andre. det handler nemlig ikke om at man gerne vil engagere sig i sine venner. det handler om at man vil have noget at fortælle videre. for man kommer jo ikke selv med noget med et reelt indhold. det er så vigtigt for nogle mennesker at alle ved hvad de laver: “se mig! jeg gør så mange spændende ting. jeg er så speciel og interessant. se hvad jeg lige har gjort.”
jeg bruger selv twitter som en mental brækspand nogle gange. og at der er nogen der syntes at det jeg skriver er pladder-filosofisk vrøvl, simpsons citater og mærkelige digte og ordspil, har jeg kun forståelse for. men problemet er ikke større end at man kan klikke “unflollow” og så er problemet løst. jeg skriver så heller ikke til folk: “hvorfor følger du mig ikke mere?”
jeg syntes da selv at der er mange spændende ting ved mig men det er ikke interessant for alle. at jeg hygger med computeren, metal-guitar og min ’isme betyder ikke at resten af verden syntes det er så frygteligt spændende at de må vide alt. jeg føler i hvert tilfælde ikke at det er så vedkommende at alle skal vide at nu har jeg lært en ny skala. og helt ærligt, hvad skal man tale om når man så er sammen?
hvor den sygelige trang at andre skal tvinges til at deltage i ens helt almindelige dagligdag kommer fra skal jeg nok afholde mig fra at kommentere, men jeg tænker mit. jeg forlanger ikke at alle skal stoppe med den overdrevne brug af overfladisk kommunikation. jeg beder bare om at jeg ikke skal være en del af det. hvorfor kan man ikke få lov til at vælge fra?
*** løsningen er: en mobil med flytilstand der kun slåes fra når man bruger den ;-)